Generalforsamling 2020

Indkaldelse til
Ordinær Generalforsamling
i Grundejerforeningen Manbjergparken

Onsdag d. 23. september 2020 kl. 19.30 i skolens kantine

(Tilmelding senest d. 16. september 2020)

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning
Årets gang i Manbjergparken

3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab for 2019
Regnskabet vil kunne findes online inden generalforsamlingen og vil blive udsendt i nyhedsbrev.
Link til regnskab 2019.

4. Fremkomne forslag
Forslag der ønskes behandlet under dette punkt, skal være formanden, Martin Skoffer, Smedestien 11, i hænde senest onsdag d. 9. september 2020.
Forslag kan stilles skriftligt pr. brev eller per email: bestyrelsen@manbjergparken.dk.

Henstilling: Stillede forslag under dette punkt bør være så konkrete i formuleringen, at de kan sættes direkte til afstemning efter en debat. Ellers må de behandles under eventuelt, og kan derved ikke sættes til afstemning på denne generalforsamling.

4a. Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår, at der overføres midler fra grundejerforenings driftkonto til vejfonden, til at bidrage til opsparingen til kommende nyt slidlag på vores fællesveje. Beløbet fremgår af Budget 2020, som vil være tilgængelig på hjemmesiden inden generalforsamlingen, samt blive udsendt i nyhedsbrev.

4b. Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår, at vi undersøger en omlægning af vores sommer- og vintervedligehold, som i dag varetages af Aude A/S.
Bestyrelsen er på ingen måde utilfredse med det udførte arbejde – tværtimod – men synes umiddelbart, at godt 60.000 kr årligt, blandt andet for vinterrydning som knap har været eksisterende i de sidste mange år, er mange penge givet ud for meget lidt arbejde.
Bestyrelsen ønsker tilladelse fra generalforsamlingen til at undersøge/omlægge denne aftale, så sommervedligehold bibeholdes, mens vinterarbejde eventuelt udføres pr. tilkald, mod en mindre fast udgift for den samlede aftale.
Det KAN betyde, at vinterrydning vil blive gjort senere på dagen end det er tilfældet idag, og det er blandt andet dette, bestyrelsen gerne vil have generalforsamlingens mening omkring, samt det forhold, at en hård vinter VIL kunne gøre en lignende aftale dyrere end i dag.
Bestyrelsen har inviteret Jan Aude, fra Aude ApS, til at komme og fortælle mere om omfanget af det arbejde som Audes ApS udfører i henhold til den aftale vi har iøjeblikket, samt en eventuel omlægning af vores vintervedligehold.

4c. Forslag fra grundejer, Torkil Toudal
Der ønskes etableret dræn af det grønne område nedenfor legepladsen.
Johan Brodersen har, for bestyrelsen, undersøgt prisleje for at etablere dræn med afløb i eksisterende brønd i området, hvilket beløber sig til kr 12.500 incl moms (overslag, ikke et fast tilbud).

5. Godkendelse af budget for 2020
Der budgetteres med uændret kontingent/bidrag til grundejerforeningen og vejfonden
Budgettet vil kunne findes online inden generalforsamlingen og vil blive udsendt i nyhedsbrev.
Link til budget 2020.

6. Valg til bestyrelsen
Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
Flemming Nielsen, Manbjergvej 65 – modtager genvalg
Bjørn Kaae, Manbjergvej 36 – modtager genvalg

Desuden skal der vælges 2 suppleanter

7. Valg af revisorer
Per Hessellund, Smedestien 17  – modtager genvalg
Jacob Højholt, Manbjergvej 99 – modtager genvalg

Desuden skal der vælges en revisor suppleant

8. Eventuelt


Tilmelding senest onsdag d. 16. september 2020 
af hensyn til bestilling af kaffe og brød, ved hjælp af et af nedenstående links eller via tilmeldingsformular på hjemmesiden.

Hvis ikke I allerede har tilmeldt jer til nyhedbrevet, så husk at gøre dette, så I kan modtage yderligere information i løbet af året. Tilmeld jer her.

Email: bestyrelsen@manbjergparken.dk
Eller nedenfor:

    Dit navn

    Din adresse

    Din e-mail

    Antal voksne

     

    Referater fra tidligere generalforsamlinger
    Foreningens vedtægter

     

    Venlig hilsen Bestyrelsen